EGETRÆ BRÆNDE

Herunder har du mulighed for at bestille skønt, dansk egetræ brænde i prima kvalitet, som både er dyrket, savet og kløvet her i Danmark.
Egetræ brænde er den måske allerhårdeste form for træ, der anvendes til brænde herhjemme. Eg brænder optimalt med meget træk og har en lang brændetid på grund af træets tæthed, derfor er det også velegnet til langtidsfyring. 
Egetræbrænde bør tørre mindst et år før det anvendes.

Få brænde med stor brændværdi lige her hos Den Gamle Brugs

Eg vokser meget langsomt. Det bevirker, at årringene i træet sidder meget tæt, hvilket gør træet kompakt og tungt. Det giver egetræ brænde den meget høje brændværdi, som netop denne træsort er så kendt og elsket for. Egetræ brænde er derfor en af de absolut bedste former for brænde overhovedet, man kan fyre med derhjemme. Egetræ brænde indeholder desuden noget, der kaldes garvesyre, som ved afbrænding faktisk sørger for at holde din brændeovn og skorsten næsten fuldstændigt ren på naturlig vis. Brænde af eg mister typisk barken efter et år, så vores egetræ brænde vil typisk blive leveret uden bark, hvilket giver mindre aske i fyret, brændeovnen eller pejsen derhjemme. Du kan både bestille egetræ brænde i løs vægt, som er savet eller kløvet på vores eget bearbejdningsanlæg, eller du kan bestille hele stammer, som du selv kan forarbejde derhjemme.

Kombinér brænde for optimalt udbytte

Ideelt set kan du kombinere forskellige træsorter for at opnå den bedste form for brænde. Et godt miks er askebrænde, bøgebrænde og egetræ brænde. Denne kombination har du mulighed for at bestille her hos os. Ring til Palle på tlf. 20 48 97 75 og hør nærmere om muligheden for at få leveret brænde af blandt løvtræ.

Vi tilbyder rentefri lån til køb af vores brænde. Ansøg direkte eller læs mere her.
Print vores prisliste

Den Gamle Brugs Aps leverer også savværks produkter af friskt skåret dansk træ.
Se vores store udvalg af Kalmarbrædder, Sveller, Tømmer m.m. - skåret efter mål. www.skovsav.dk